Terapi
Hvorfor føler jeg, at jeg aldrig er god nok?
Hvorfor er følelser så skræmmende?
Hvorfor er det svært for mig at være tæt på andre mennesker?
Hvorfor føler jeg, at jeg aldrig er god nok?
Hvorfor er følelser så skræmmende?
Hvorfor er det svært for mig at være tæt på andre mennesker?
Jeg laver terapi med udgangspunkt i den verden, som du voksede op i.
Det kan være svært at erkende, at alting ikke var perfekt i ens barndom. Ofte kommer tanken om, at “det var nok ikke så slemt”, og at “andre har haft det værre end mig”.
Men når man som barn har været nødsaget til at tage ansvaret for sine omgivelser, ender man ofte i nogle sorte cirkler i voksenlivet, som man har brug for hjælp til at bryde. Der er ikke to mennesker, som er ens, men der er nogle fællesnævnere, som ofte går igen.
En af fællesnævnerne er lavt selvværd og en generel følelse af aldrig at være god nok. Mange stiller høje krav til sig selv om at klare alting selv, og om altid at skulle være perfekt. På overfladen kan det se ud som om, at man har styr på det hele, og at det går fint. Men ens indre fortæller noget andet, hvis man lytter efter.
Problemet ved at mærke efter er, at man har mistet forbindelsen til sin kerne. Man har vanskeligt ved at mærke sig selv, sine følelser og sin egen mavefornemmelse og overskrider de signaler som følelserne og kroppen sender os. Man er ikke vant til at udtrykke, hvor ens grænser går, og hvad ens behov er. For mange kan det være angstfyldt at fortælle omverdenen, hvordan man egentlig går og har det.
Sunde relationer og kærlighedsforhold afhænger bl.a. af at kunne stå ved sig selv og udtrykke sine følelser og behov. Det er svært, når man har oplevet det som utrygt som barn. Det er skræmmende at stole på andre mennesker, når man selv er blevet svigtet. Mange oplever enten at miste sig selv i et kærlighedsforhold, eller at afvise en potentiel partner før forholdet overhovedet er startet af frygt for at blive forladt igen.
Voksne, der som børn ikke har haft trygge rammer omkring sig, har oplevelsen af, at verden ikke er et sikkert sted. Man skal hele tiden bevare kontrollen og være på vagt for den næste katastrofe. Det bliver svært bare at slappe af og nyde livet uden katastrofetanker. Det konstante alarmberedskab giver en aktivering af vores stress nervesystem, som kan medføre forskellige fysiske symptomer som maveproblemer, muskelspændinger, smerter eller træthed.
Der kan være mange forskellige senfølger til en svær barndom. Ovenfor har jeg nævnt nogle af de temaer, som jeg tit oplever i samtaler med mine klienter. Du er velkommen til at komme med lige præcis det, som du ønsker hjælp til. Jeg er uddannet indenfor IFS-terapi og NARM-terapi. Du kan læse mere om de to metoder nedenfor, eller søge mere information omkring dem på nettet. Min erfaring er, at IFS- og NARM-terapi fungerer godt i kombination. Nogle emner vil måske egne sig bedre til en af formerne og vi finder i fællesskab ud af, hvad der giver mening i vores arbejde sammen. Terapien er et rum til at lytte efter, hvad dit indre fortæller dig. Det er en mulighed for at komme tilbage i kontakt og balance med dig selv.
IFS står for Internal Family Systems therapy.
DER ER INGEN DÅRLIGE DELE I DIG.
IFS-terapi er udviklet af Richard Schwartz. IFS er en model til at forstå mennesker og deres udfordringer på en ikke-sygeliggørende måde. IFS ser menneskets indre som en familie af stemmer/dele, der allesammen prøver at hjælpe os på bedst mulig vis. IFS-terapi blev startet i forbindelse med at Richard Schwartz arbejdede med patienter, som led af bulimi. Patienterne fortalte om indre dele, som ønskede at de skulle kaste op, som en måde at beskytte sig på – delene havde altså en god intention!
DU ER DEN, SOM DU HAR VENTET PÅ.
Når vi lærer at lytte til og forstå vores forskellige dele, kan vi hele vores indre. Vi kan afbebyrde de dele af os, som begrænser vores liv, gennem ekstreme overbevisninger, følelser og handlemønstre. Vi kan selv blive den voksne i vores liv, som ser, hører og forstår alle vores yngre, sårbare dele – den voksne, som mange af os har savnet.
Gennem heling og afbebyrdelse bliver der mere adgang til Selvet. Selvet er vores mest uvurderlige menneskelige ressource. Fra Selvet skabes harmoni og balance i vores indre. Fra Selvet kan vi styre igennem livet med medfølelse, tillid og selvsikkerhed.
TRAUMER ER IKKE, HVAD DER SKETE MED DIG, MEN HVAD DER SKETE INDEN I DIG.
NARM™ står for den neuroaffektive relationelle model. NARM™-terapi er udviklet af Dr Laurence Heller. Det er en terapiform, som er målrettet voksne, som har oplevet traumer i barndommen, nu også kendt som kompleks PTSD (C-PTSD). Bogstaverne i forkortelsen angiver, at NARM-terapi inddrager nervesystemet (N), hvordan vi håndterer vores følelser (A), vores evne til at indgå i relationer (R) og det hele indgår samlet i en model (M).
Når vi som børn ikke får vores kernebehov opfyldt sker der en forvrængning af vores selvbillede og identitet, og vi mister forbindelsen til vores autentiske jeg.
KONTAKT OG FORBUNDETHED:
Når vi som spædbørn ikke oplever en tryg tilknytning til vores forældre/omsorgspersoner, lærer vi, at det ikke er sikkert at være i kontakt med os selv og andre.
AFSTEMNING OG BEHOV:
Når vi som helt små børn ikke bliver mødt i vores behov, kan det være svært at mærke, hvad vi har brug for. Måske kan vi endda føle, at vi ikke fortjener at få vores behov opfyldt.
TILLID TIL ANDRE:
Når vi som børn ikke oplever, at man kan stole på andre, kan vi få fornemmelsen af, at vi kun kan stole på os selv, og at vi altid skal have kontrol over alting.
AUTONOMI:
Når vores grænser og individualitet ikke er bliver respekteret som børn, kan vi komme til at tvivle på vores egen sandhed, og det bliver svært at sige nej og sætte grænser.
KÆRLIGHED OG SEKSUALITET:
Når vi som børn lærer, at vi kun værd at elske, hvis vi er perfekte og at kærlighed baseres på udseende og præstationer.
I NARM™-terapi undersøger vi, hvad det er, som kommer i vejen for det, som vi ønsker os allermest i vores liv. Det er en oplevelsesorienteret terapiform, som bygger på nysgerrighed. Den involverer kroppen, hvilket er vigtigt, da barndomstraumer ikke “kun er noget, som sker i vores hoved”. Traumer danner signalveje igennem hele vores krop. Af og til kan tidlige traumer give sig til udtryk som kropslige signaler, hvor vi kan mangle ord for, hvad der egentlig skete. NARM™-terapi handler om, at vi alle, uanset hvilke traumer vi har været udsat for, vil bevæge os mod heling, livskraft og bedre kontakt med os selv og andre.